
HOFTE & LYSKE
Problemer omkring hofte og lysken skyldes ofte træning med for høj intensitet. Overbelastningen afhjælpes med massage og laser terapi mod inflammationstilstanden.
Smerter i hofte og lyske
Lyskeskade er en fællesbetegnelse for en skade, der kan sidde fire forskellige steder i lyskeregionen; ved udspringet for den lange lårmuskel Biceps femoris, hofteleddets bøjemuskel Iliopsoas, den lige bugmuskel Rectus abdominis og benets adductere M adduktor longus, M adduktor brevis og M adduktor magnus samt M gracilis og M pectineus.
Årsagen til lyskeskader skyldes ofte langvarig hård overbelastning, der resulterer i små bristninger i senerne og der opstår en irritationtilstand.
Desuden kan skader eller lidelser i hofteleddet, give smerter der minder om lyskeskader fordi det stråler ned i lysken og ligeledes kan problemer i lysken give smerter omkring hoften.
Den todelte hoftebøjer m. Iliopsoas er meget vigtig for fremsvinget af benet.
Musklen bliver typisk overanstrengt hos løbere, der begynder på intervaltræning og øger intensiteten, eller når musklen overbelastes ved at overtage afsætsfunktionen som fx i vådt/ glat føre, hvor benet føres frem tidligere.
Smerter under sædeknuden tuber Ischiadicus er almindelige, særligt hos rutinerede løbere, der har haft en stor træningsmængde i flere år.
Tilstanden kan virke kronisk og er vanskelig at slippe af med. Flere af hase (baglårets) muskler udspringer fra siddeknuden, og kan blive overanstrengte. Ikke mindst hvis der samtidig er dårlig muskelfunktion og manglende stabilitet omkring hofte, bækken eller lænd.
For korte hasemuskler kan give lændesmerter ved at trække i sædeknuden og mindske lændesvajet.
Omkring hoften er det ofte den underliggende muskel Gluteus medius, der er med til at stabilisere hoften i landings og standfasen, så hoften ikke skrider ud til siden. Skade i denne muskel ses oftest hos kvinder, der bøjer for meget over hofteleddet når de lander.
Ved hoften udspringer også en stor sene, Tractus Iliotibialis som hæfter på ydersiden af knæet. Hvis senen spænder meget op ses smerter ved hoften med trækken om i lænden og eventuelt ned til knæet.
Tilstanden behandles med manuel terapi i form af massage, løsning af blandt andet Psoasmusklen samt organer i maven, nerveløsning, eventuelt korrektion af bækkenet.
PRISER
Behandling Manuel Terapi/ Fysioterapi
Tid 50 min
Pris 500,- kr.
inklusiv gigalaser
Tid 50 min
Pris 600,- kr.