Smerter i
FØDDER
Fødder
HÆLREGION - HÆLSPORE
Uanset årsagen til belastning af fødderne skyldes smerterne uhensigtsmæssig brug af fodens knogler og muskler.
Da fødderne er fundament for resten af kroppen er de på arbejde meget af dagen.
Problemer med fødderne kan forplante sig til resten af kroppen og give smerter i knæ, hofte, ryg og nakke.
Vi anbefaler dig at booke en tid hos vores osteopat, fysioterapeut eller en mangle terapi hvis du problemer med smerter i din fod/ fødder.
Gigalaser, der sikre en hurtig opheling af bindevævet og effektivt bekæmper betændelsestilstanden. Hermed sikres at fx. løbepausens længde nedsættes eller helt undgåes.
Alt efter graden kombineres behandlingen med massage af svangsenen samt musklerne i underbenet.
Forfoden
DE SMÅ KNOGLER I FODEN
Fodens mange knogler er forbundne med små led, overvejende glideled. Leddene giver foden en fleksibilitet og evne til at stå på alle slags underlag, hældninger som ujævnheder. Tæernes grundled er små kugleled, hvori tæerne kan bøjes 50-60 grader opad, hvilket er nødvendigt for den normale gangafvikling.
Smerter i fødder kan skyldes låsninger i anklen eller fodrodsknoglerne, men kan også komme helt oppe fra lænden.
Det er ikke ualmindeligt at låste fodrodsknogler medføre et problematisk gangmønster, der på samme måde kan give problematikker og gener andre steder i kroppen. Derfor er det vigtigt at få gjort noget ved.
For at undgå opspænding af sener og ligamenter anbefales, massage til løsning af knogler i foden, spændinger i underben samt laser terapi til at nedsætte inflammation og smertelindre.
Tæerne
INFLAMMATION I LED OG SENER
Hallux Valgus
En skæv storetå (Hallux Vagus) er en tilstand, hvor storetåen drejer ind mod de andre tæer.
Hammertå
Tå grundleddet er dorsal flekteret og mellemleddet er plantar flekteret 90 grader. Der er smerter svarende til knystdannelse/ ligtårne på oversiden af det øverste led. Der kan også være ømhed under grundleddet samt ved spidsen af tåen.
Mellemfoden
KNOGLEFORSKYDNINGER
Låsning af knogler kan også forkomme i mellemfoden, hvor der kan opstå smerte ved træning i ujævnt terræn.
Vrid af foden med knogle forskydninger, kan være årsag til opståede smerter i mellemfoden/ svangsenen.
Senen fra lægmusklen Peroneus longus, krydser ind under mellemfoden, og trækket fra senen kan ved vrid/ pludselig bagoverbøjning af mellemfoden forskyde en lille terningformet knogle (cuboideum) ind under foden og låse sig fast. Der kan være smerter langs peroneus longus senens forløb
Vi anbefaler en tid ved osteopaten kombineret med manuel terapi og massage
Svangsenen
IRRITATION ELLER NEDSYNKNING
Irritation i svangsenen kan være meget smertefuldt, da aflastning er vanskelig.
Senen er aktiv ved hvert eneste skridt, hvor den udspændes ved fjedring, og sammentrækkes i afsættet. Musklen Tibialis posterior deltager aktivt med at opretholde den mediale svangbue.
En nedsunken svangsenen kan give en dårlig løbestil. Ved hyperpronation af foden kommer der øget stress på muskel og sener, med tiltagende smerter og hævelse bag den inderste ankelkno.
Ved løb i ujævnt terræn kan der opstå små overrivninger i senen.
Platfod (Pes planovalgus) skyldes også at svangbuen synker ned, enten på grund af en svag M. Tibialis Posterior (Chaplingang), en for kort Achillessene, eller direkte kvæstelser af fodens ledbånd.
Hæl Smerter
BAGFODEN ELLER SVANG
Hælspore bruges fejlagtigt om alle smerter i hælregionen, men er oftest lokaliseret til den forreste del på indersiden, hvor svangsenen tilhæfter på hælbenet.
En hælspore kan fejlagtigt forveksles med Tarsaltunnelsyndrom, der er en smertefuld afklemning af nerven bag ved fodleddets inderste ankelkno med føleforstyrrelser ned i fodsålen.
Gigalaser, der sikre en hurtig opheling af bindevævet og effektivt bekæmper betændelsestilstanden. Hermed sikres at løbepausens længde nedsættes eller helt undgåes.
Alt efter graden kombineres behandlingen med massage af svangsenen samt musklerne i underbenet. Et stødabsorberende hæl og/ eller svangindlæg, kan være nødvendigt.
Hælspore
OVERBELASTNING ELLER SKADE
En hælspore er en betændelsestilstand i hælpuden og skyldes en langvarig overbelastning, ofte hyperpronation kombineret med overvægt, der belaster svangsenen.
Er senepladen først beskadiget gennem overstrækning, inflammation og delvise overrivninger, kan der som led i ophelingen dannes en forkalkning ved tilhæftningsstedet på hælbenet;
Hælsporen- der altså er et resultat af skaden og ikke årsagen.
Smerter ses ofte om morgenen, aftage lidt og vender tilbage ved tiltaget aktivitet.
Smerterne kan sprede sig op bag til ved achillessenen, ud i og ovenpå foden.
Langvarig overbelastning kan give læsion af hælpuden. Bristningerne betyder mindsket beskyttelse af knogler, underliggende væv og nerver. Smerterne kan her opleves konstante og findes under hele hælpuden.